• Mærsk har evakueringsplan klar for ansatte i konfliktramte Beirut

    ソース: BDK Finans / 02 10 2024 05:13:39   America/Chicago

    Mærsk har en evakueringsplan klar for sine ansatte i den libanesiske hovedstad, Beirut, og selskabet er klar til at iværksætte den, hvis det bliver nødvendigt. Det oplyser Mærsk i en skriftlig kommentar til Ritzau. Udmeldingen kommer, efter at en konflikt mellem Israel og den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon er eskaleret de seneste uger. Mærsks kontor i Beirut har 21 ansatte. I det skriftlige svar, som nyhedsbureauet Reuters også har modtaget, skriver selskabet desuden, at forretningen i Libanon er berørt af den nuværende situation i landet. Det konkretiseres derimod ikke, hvilket effekt situationen har haft. - Mens Mærsks forretning i landet er påvirket, er vi i øjeblikket stadig i stand til at betjene vores kunder, lyder det. - Vi fortsætter med at overvåge situationen. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/maersk-har-evakueringsplan-klar-for-ansatte-i-konfliktramte-beirut
シェアする